Sikkerhedsforanstaltningerne er i top, når børn og unge skyder.
Skydning handler om kontrol. Ikke mindst kontrollerede forhold.
- Du må først lade og skyde, når du får tilladelse til dette
- Du må aldrig sigte mod andre
- Forlader du standpladsen midlertidigt, skal der isættes sikkerhedspløk i våbnet
Ovenstående er blot et udpluk af de mange sikkerhedsregler, der gælder samtlige skytter i danske skytteforeninger – og dermed også børn og unge i projekt FOKUS.
Du kan læse et udpluk af sikkerhedsreglerne her, mens du finder alle bestemmelser og sikkerhedsregler for skydning her.
Klare regler og struktur
Børn og unge med ADHD, autisme eller lignende vanskeligheder trives med enkle regler, overskuelighed og struktur. Alle tre elementer er opfyldt i skydning.
Sikkerhedsreglerne er ens for alle skytter
Sikkerheden er så central en del af skydning som idræt, at det under ingen omstændigheder er muligt at gå på kompromis. Reglerne er ens for alle. Det betyder derfor også, at der ikke bliver gjort forskel på, om du er en pige eller dreng, barn eller voksen, eller har ADHD eller autisme.
En overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne giver straks en påtale og kan medføre til bortvisning af skydebanen. I alvorlige tilfælde kan overtrædelsen føre til, at skytten bliver udelukket af foreningen.
Kontakt os, hvis du har brug for vejledning eller er usikker på sikkerheden i den lokale skytteforening!
Sikkerhedsbestemmelser i VBF’s Skyttelaug Hinnerup
Du skal som skytte, altid overholde disse bestemmelser:
Skydevåben er ikke legetøj – derfor: vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition.
Indtil du selv har kontrolleret om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det som om der er ladt.
Kådhed straffes hårdt – sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben.
Kontroller at dit våben er rent, inden du skyder
Et våbens munding skal du altid holde rettet i målretningen, når våbnet lades og aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad og bundstykket skal være udtaget og sikkerhedspløkken skal være isat.
Ret dig altid efter skydelederens anvisninger.
Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud.
Er der personer mellem dig og skiven, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det, så længe personerne er der
Dit våben skal altid være afladt og bundstykket udtaget, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen, skal bundstykket på dit våben være åbent, når du ikke skyder.
Er du det mindste i tvivl, spørg din skydeleder
Hent sikkerhedsbestemmelserne for den enkelte skytte her